| Dansk Tatovør Laug |
|
Hos D.T.L's medlemmer får du et sterilt og professionelt stykke arbejde, samt flere års erfaring som gør at du får lige nøjagtig den tatovering du ønsker. Især førstegangskunder skal tænke sig godt om, og kun gå til PROFESSIONELLE tatovører, hvor de kan få råd og vejledning vedrørende deres tatovering. Du skal tænke på at tatovering er for hele livet, og derfor ikke noget at spøge med. En gammel eller dårlig tatovering som man måske er træt af, kan selvfølgelig dækkes med en ny tatovering med et rimeligt resultat, men er ikke noget man skal stræbe efter eller brug som sikkerhedsnet for at få udført en tatovering som man ved at man vil fortryde, bare for at imponere kammeraterne. En tatovering som er nøje planlagt vil være et kunstværk for livet som vil give positiv respons hos alle slags mennesker, på grund af dens professionelle udførelse og placering. Billigt arbejde er ikke godt arbejde og godt arbejde er ikke billigt! Prisen skal ikke være afgørende om du vælger en professionel tatovør, så lad dig ikke narre af et godt tilbud, gå kun til D.T.L.s medlemmer!! Dem som tænker på at få noget stort og seriøst dvs. hele arme hel ryg o.l. der er vinterhalvåret ideelt både for tatovøren og kunden, på grund af at tatovøren har mere tid til planlægning af motiv og placering. D.T.L.s medlemmer behersker de fleste stilarter lige fra portrætter, celtisk, borneo tribal, traditionel, viking stil, japanske stil og meget, meget mere. Unge under 18 år tatoveres ikke. |